aalkat_print_icon.gif

Uddannelse i centrum

Elevstyrede aktiviteter

Elevstyrede aktiviteter

På Aalborg Katedralskole har eleverne taget initiativ til en række faste aktiviteter. Herunder kan du se, hvilke det drejer sig om. Og du er hjertelig velkommen til at deltage i aktiviteterne.

Udover de faste aktiviteter, er der også andre elevstyrede aktiviteter, som kører i begrænsede perioder. Disse aktiviteter annonceres via skolens normale info-kanaler.

Onsdagscafé

Onsdagscafé er et nyopstartet initiativ, som er ment som et alkoholfrit alternativ til den månedlige Fredagscafé og til Ydun-festerne.

Her er det muligt, ligeledes cirka en gang om måneden, at komme og hygge sig med sine medelever over en kop kaffe og et brætspil. Der vil også fra gang til gang være forskellige aktiviteter eller kulturelle indslag. Eksempelvis bliver der til første onsdagscafé d. 3. december juletema med juleklip, -musik osv.

Kontaktperson: Therese Ronja Vilhelmsen, 3.y

 

Fredagscafé

Cirka en gang om måneden er der fredagscafé i skolens kantine efter skoletid. Fredagscaféerne er altid livlige og stemningsfyldte begivenheder, hvor skolens elever mødes, drikker et par øl og glædes over, at de nu kan gå på weekend efter endnu en travl gymnasieuge.

Til fredagscaféerne er der ofte livemusik eller begivenheder såsom bordfodboldturnering eller den årlige ølympiade.

Kontaktperson: Malthe Ørvad, 3.k, Hannah Garad Børnich, 3.y.

 

Operation Dagsværk

Hvert år i starten af november foregår den årlige Dagsværkdag, som er en dag, hvor eleverne på Aalborg Katedralskole og mange af landets andre gymnasier får fri til at arbejde i den gode sags tjeneste. Det foregår ved, at alle de elever, der har lyst, arbejder i cirka 5 timer og donerer deres løn for arbejdet til et velgørende projekt i et u-land, som Operation Dagsværk står for i samarbejde med f.eks. Folkekirkens Nødhjælp eller Mellemfolkeligt Samvirke.

Det er gymnasieeleverne selv, der vælger hvert års projekt, og der foregår op til Dagsværkdagen diverse oplysende aktiviteter, herunder en fællestime for alle Katedralskolens elever.

Kontaktperson: Astrid Samantha Sanchez, 2.m, Agnes Moselund, 3.m.

 

Døgnbrænder

Døgnbrænder er et frivilligt socialt arrangement, som er lavet af elever for elever. Det er et stort og alsidigt arrangement, hvor du får lov til at opleve skolen, dine klassekammerater, lærerne og de andre elever på en helt ny måde. Du skal nemlig være på skolen en hel nat fra kl. 18.00 til 08.00. I løbet af natten arbejder du i workshops med fx idræt, dans, lyrik, film, billedkunst, musik, fysik, journalistik mv. I løbet af natten viser de forskellige workshops deres arbejde frem. Døgnbrænder er en enestående mulighed for at møde elever fra de andre klasser på skolen.

Kontaktperson: Therese Ronja Vilhelmsen, 3.y

 

Futsal

Vi træner torsdag i hallen kl. 15:45-17:00. Vi har en facebook gruppe, hvor al information foregår. Gruppen hedder "Aalborg Katedralskole - Futsalhold". Meld jer ind i den!!

Skolens futsaltrænere er Malthe Steensen Rasmussen (3.z) og Magnus Toft Hald (3.z).

Kontaktperson: Malthe Steensen Rasmussen, 3.z

 

Ultimate

Vi træner torsdag.

Kontaktperson: Jens Gilkrog, 3.b

 

Badminton

Vi spiller onsdag.

Kontaktperson: Rosa Vakili Jensen, 3.y, Ellen Bølling-Ladegaard, 3.d

 

Kampsport

Vi træner mandag.

Kontaktperson: Emil Walther Pedersen, 2.y.

 

Dans

Vi træner onsdag

Kontaktperson: Rasmus Tegler Berke, 3.c

 

Styrketræning

Vi træner tirsdag

Kontaktperson: Rasmus Damkilde (rd@katedralskolen.dk)

 

Teater

Kontaktperson: Trine Horsens, 2.z

 

Røde Kors

Kontaktperson: Marie Aagaard, 3.y