aalkat_print_icon.gif

Uddannelse i centrum

Churchill 8.1

Kampen om historien og de forskellige fremstillinger af Churchill-klubben

Historien om Churchill-klubben og modstandsbevægelsen

Allerede ved befrielsen var rektor Galster bevidst om, at det var vigtigt at få fortalt historien om Aalborg Katedralskole under besættelsen, fordi skolen ikke bare havde spillet en vigtig rolle i modstandskampen, men også fordi skolens historie under besættelsen på mange måder afspejlede den danske historie i samme periode.

Derfor bad han lærere og elever om at beskrive hvordan de havde oplevet besættelsestiden på skolen. På grundlag heraf kunne rektor Galster allerede i oktober 1945 udgive bogen, Aalborg Katedralskole under Besættelsen. Han har i forordet skrevet om de mange mennesker, der havde bidraget til bogen: ”Dette har de gjort i saa rigt Maal, at nærværende Arbejde næsten kan betegnes som et fælles Værk. Aalborg Katedralskole kunde godt staa som Forfatter.” Hermed fik rektor Galster også defineret, hvad der var den kollektive erindring om besættelsestiden på Aalborg Katedralskole.

(citat fra Kjeld Galster. Aalborg Katedralskole under Besættelsen, forordet)

Størstedelen af bogen findes tilgængelig på internettet her:

I den første efterkrigstid blev den danske modstandsbevægelse hyldet og fremhævet som et lyspunkt i besættelsesårene. Dette gør sig også gældende i Galsters bog fra 1945.

En af initiativtagerne til Churchill-Klubben, Knud Pedersen, fortalte også sine spændende beretninger kort tid efter befrielsen. Allerede i sommerferien 1945 skrev han historien om Churchill-Klubben, ligesom han (lettere anonymiseret) fortalte noget af historien i Galsters bog, ligesom han lavede en beskrivelse af klubbens aktiviteter i en tekst skrevet af hans far i bogen ’Vor Vej til 5.Maj.

Både Galsters ’Aalborg Katedralskole under Besættelsen’ og Knud Pedersens ’Churchill-Klubben’ er præget af at være skrevet tæt på begivenhederne. Det betyder, at teksterne afspejler befrielsens eufori og at de har en klar stillingtagen imod den danske samarbejdspolitik. Til gengæld er der specielt i Knud Pedersens beskrivelser af Churchill-Klubben en umiddelbarhed, som gør at denne førstehåndskilde giver en fin forståelse for drengenes oplevelser og tanker.

Senere er billedet af modstandsbevægelsen blevet mere nuancer og effekten af sabotagen er blevet sat til diskussion, men udover Knud Pedersens bøger om Churchill-Klubben har der ikke været gjort mange forsøg på at trænge dybere ned i historien om drengene fra Aalborg Katedralskole, der lancerede modstandskampen i Danmark.

Det er også svært at undersøge den moralske og psykologisk effekt af det modstandsarbejde, der f.eks. blev udført af Churchill-Klubben. Meget tyder på, at sabotageaktionerne og ikke mindst de hårde fængselsstraffe til drengesabotørerne fra Aalborg Katedralskole var medvirkende til et holdningsskifte i retning af større opbakning til modstandskampen hos den danske befolkning.

Læs mere om de forskellige syn på den danske modstandsbevægelse.

Der er i eftertiden også kommet mere nuancerede vurderinger af samarbejdspolitikken, som betød, at Danmark på mange måder slap lettere om ved den tyske besættelse end mange af de øvrige lande, der blev besat af værnemagten.

Til gengæld var der ikke meget heroisk over samarbejdspolitikken, hvor befolkningen af såvel regeringen som af kongen blev opfordret til at samarbejde med tyskerne. Den danske udenrigsminister, Scavenius, fremhævede den 8. juli 1940 de tyske sejre, som ifølge udenrigsministeren vakte forbavselse og beundring. Dette blev selvfølgelig også sagt på et tidspunkt, hvor man ikke kunne se hvor krigen bar hen.

Der var derfor efter krigen et stort behov for at distancere sig fra sådanne opfattelser og fra den opfattelse af Danmark som en ”flødeskumsfront”, som nogle af de tyske soldater havde oplevet Danmark. Det betød blandt andet, at modstandsbevægelsen kom til at fylde meget i den kollektive erindring om besættelsestiden.    

Modstandsbevægelsen til diskussion i dansk politik

Besættelsestiden har stadig en vigtig plads i den danske historie – modstandsbevægelsen har samtidig fået stor symbolsk betydning, når der f.eks. i eftertiden har været diskussion om frihedskæmpere overfor terrorister, eller om det er acceptabelt eller måske endda nødvendigt at gribe til våben mod diktatorer og myndigheder, der undertrykker deres folk. Det har ført til diskussioner af, i hvor stor udstrækning man kan sammenligne andre landes modstandskamp med den danske modstandsbevægelse under den tyske besættelse. På 60 årsdagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud (29. august 2003) tog statsminister Anders Fogh Rasmussen stilling hertil og fastslog, at Danmark bør være taknemmelig for, at der var nogle modstandsfolk, der tog kampen op med tyskerne, fordi man ikke kan være neutral i ”kampen mellem demokrati og diktatur”. I talen, der blev holdt på Søværnets Officersskole, henviste han til, at man også må tage upopulære beslutninger i forsvaret for demokrati, menneskerettigheder og frihed.

Læs statsminister Anders Fogh Rasmussens tale om betydningen af den danske modstandsbevægelse og samarbejdspolitikkens sammenbrud:

Der var imidlertid flere protester over statsministerens brug af historien og hans klare afstandtagen fra samarbejdspolitikken samt de paralleller til den aktuelle krig i Irak (indledt i marts 2003), der kan tolkes ind i talen.

Læs mere om kritikken af statsministerens tale her:

 

Drengene fra Sct. Petri

Knud Pedersen, der har udgivet flere bøger om sin tid i Churchill-Klubben, fortæller i Bogen om Churhill-Klubben, hvordan flere filmfolk har haft planer om at fortælle historien om drengene fra Aalborg Katedralskole. Mange af disse planer blev dog aldrig til noget, så den eneste spillefilm, der har taget udgangspunkt i denne historie er ”Drengene fra Sct. Petri”. Oprindelig var der et samarbejde mellem Søren Kragh-Jacobsen og Pedersen om udarbejdelsen af manuskriptet, men det endte med at Kragh-Jacobsen skrev manuskript til filmen sammen med Bjarne Reuter, der også skrev bogen ”Drengene fra Sct. Petri”.

Trods uoverensstemmelserne mellem Pedersen og Kragh-Jacobsen er der mange paralleller mellem ”Drengene fra Sct. Petri” og Churchill-Klubbens historie. I intro’en til DVD-udgaven af filmen fortæller instruktøren da også, at filmen bygger på historien om de unge sabotører fra Aalborg. I filmens slutning bliver det imidlertid fastslået, at enhver lighed med virkelige personer og handlinger er utilsigtet.

Læs mere her om Knud Pedersens opfattelse af filmen og dens brug af historien om Churchill-Klubben:

Der er ikke optaget nogen scener på Aalborg Katedralskole og generelt er store dele af filmen optaget i Polen, hvor man kunne finde mere autentiske miljøer.

De sabotageaktioner, som drengene laver i filmen, kan i begyndelsen mest karakteriseret som drengestreger, hvilket kan minde om Churchill-Klubbens start, men der er dog forskel på, hvilke provokationer hhv. ”filmdrengene” og Churchill-drengene laver. Ligesom drengene i filmen gradvist begynder at lave større sabotageaktioner, ser man den samme tendens hos virkelighedens Aalborgdrenge, selv om der ikke er så klart et udviklingsperspektiv som i filmen. I ”Drengene fra Sct. Petri” er den første aktion, man ser, indbruddet i et kontor, som det nye gruppemedlem, Otto, ender med at sætte i brand. Denne scene har mange lighedstræk fælles med Churchill-Klubbens aktion hos Fuchs, der lavede arbejde for den tyske besættelsesmagt.

Da sabotageaktionerne i ”Drengene fra Sct. Petri” efterhånden bliver større, adskiller de sig fra Churchil-Klubbens aktioner ved at være meget mere voldsomme. Ganske vist lavede drengene fra Aalborg også hærværk/sabotage mod tyske jernbanevogne, men det kom ikke til voldsomme ildkampe, som vist i filmen. Churchill-Klubben lavede heller ikke jernbanesabotage, som drengene i filmen, hvor den trods alt vellykkede aktion ender med gruppens arrestation.

Drengene fra Churchill-Klubben havde ganske vist våben, som de havde stjålet fra tyskerne, og de havde også i enkelte tilfælde planlagt at bruge dem; men reelt foretog de ingen aktioner, hvor der skete alvorlig personskade.

Læs om Churchill-Klubbens aktioner her:

Drengene fra Sct. Petri bliver fængslet i forbindelse med en større jernbanesabotage, mens Churchill-Klubbens medlemmer blev arresteret, fordi en servitrice fra et lokalt konditori kunne genkende et par stykker af dem fra et våbentyveri fra konditoriets garderobe. Derefter gik det hurtigt med at optrævle hele gruppen.

Læs om tilfangetagelsen af Churchill-Klubben her:

Der er både væsentlige forskelle, men også enkelte ligheder mellem personerne i filmen og virkelighedens drengesabotører. Faderen til to af initiativtagerne til Churchill-Klubben, Knud og Erik Bue Pedersen, var præst ved Klosterkirken i Aalborg, hvor familien også boede. Klostret blev drengenes tilholdssted og det blev også her, at de hovedsagelig skjulte de stjålne våben. På samme måde står de to præstesønner, Gunnar og Lars Balstrup, centralt i filmen. I modsætning til virkeligheden verden er det dog ikke klostret men kirkeloftet, der danner baggrund for gruppens møder og ritualer. Der er i filmen en del fokus på klubbens indvielsesritual, hvor man skal sværge klubben troskab og holde kirkens tunge lysekrone i et bestemt antal sekunder. Dette indvielsesritual hørte ikke hjemme i Churchill-Klubben, men til gengæld havde man andre regler for optagelse i klubben.

En central figur i filmen er Otto Hvidmann, der ikke går i skole med de andre drenge og som kommer fra en fattig social baggrund med en enlig mor. Det er svært at få et klart overblik over, hvilke drenge, der reelt var medlemmer af Churchill-Klubben, fordi man på et tidspunkt delte klubben op i aktive og passive medlemmer, hvilket betød, at det kun var de aktive drenge, der blev fanget. Der var imidlertid ikke nogen social spredning blandt de arresterede Aalborg-drenge, som vi kender; deres forældre hørte til byens bedre borgerskab.

En del af filmens scener foregår i drengenes skole og der er visse lighedspunkter med Aalborg Katedralskole under besættelsen, både hvad angår selve skolebygningerne og nogle af begivenhederne, der finder sted i skolen. Der er flere tyske soldater til stede på skolen i ”Drengene fra Sct. Petri”, ligesom der også var indkvarteret tyske soldater på Aalborg Katedralskole i det meste af besættelsestiden.

Knud Pedersen, der har udgivet en del bøger om Churchill-Klubbens historie, havde også enkelte konfrontationer med tyske soldater, men det blev dog ikke til decideret slagsmål som i filmen.

Filmen viser, hvordan resten af skolen reagerer spontant med at synge en fædrelandssang under formaninger i festsalen efter drengenes tilfangetagelse. I filmen synger rektor med på sangen og viser hermed også sin nationale holdning.

I virkelighedens verden var rektor Galster på Aalborg Katedralskole ligesom "filmrektoren" meget nationalt indstillet og endte med at blive sendt på tvungen orlov, fordi tyskerne mente, at han bar en del af ansvaret for Churchill-klubbens aktiviteter.

Endelig bakses der i ”Drengene fra Sct. Petri” meget med at få årets skolekomedie op at stå, mens der i perioden 1940-45 ikke blev opført komedie på Aalborg Katedralskole. I 1946 genoptog man traditionen og beskrivelserne af den kaotiske generalprøve ligger ikke fjernt fra de scener i filmen, der viser arbejdet med og premieren på stykket.

”Drengene fra Sct. Petri” viser altså ikke virkeligheden om Churchill-Klubben, selv om der er paralleller mellem film og fakta – men personkarakteristikkerne adskiller sig fra det, vi ved om drengene fra Aalborg, ligesom sabotagen trods lighedspunkter er noget mere dramatisk og voldsom end de sabotageaktioner, som fandt sted i virkelighedens verden.

Alligevel kan man måske godt hævde, at "Drengene fra Sct. Petri" kan give et billede af, hvordan nogle drenge/unge mænd måske oplevede at deltage i modstandsbevægelsen.

Man kan selv finde flere forskelle og ligheder ved at orientere sig i hhv. filmen eller Bjarne Reuters bog og sammenligne med oplysningerne på denne hjemmeside samt ikke mindst i Knud Pedersens omfattende forfatterskab om Churchill-Klubben.