aalkat_print_icon.gif

Uddannelse i centrum

Nyhed

06.09.2019

Introtur til Lyngså


Også i år var der introtur til Lyngså for alle førsteårselever. Klasserne var afsted på skift 2 dage ad gangen, og introturen strakte sig derfor fra tirsdag den 3. september til torsdag den 5. september. Med på introturen var klassernes tutorer, et antal lærere fra skolen og introudvalget.

Eleverne blev hentet uden for skolen i busser og kørt til hytten i Lyngså. Dagene gik med en lang række aktiviteter, både klassevis, på tværs af klasser og for alle elever samlet.

Det var ikke altid vejret var med os. Men alle tog det i stiv arm, humøret var højt og kampgejsten fejlede ikke noget.

Alt i alt 2 rigtig gode dage for vore 1.g’ere og 1.hf’ere.