aalkat_print_icon.gif

Uddannelse i centrum

Nyhed

13.08.2019

Velkommen til 349 nye elever


TIrsdag den 15. august var det første skoledag for 272 stx’ere og 77 hf’ere på Aalborg Katedralskole, fordelt på 10 grundforløbsklasser og 3 hf-klasser.

Uden for skolen – i Sankt Jørgens Gade – blev alle nye modtaget med flag og balloner og ikke mindst musikalsk underholdning. Det samme gjorde sig gældende i skolegården, hvor elevtutorer og teamlærere stod parat til at modtage de forventningsfulde nye stx’ere og hf’ere. 

Klokken nærmede sig efterhånden 8.15, og rektor Christian Warming kunne byde velkommen til alle nye med et afsluttende ønske og håb om 2 og 3 gode gymnasieår for alle. Herefter gik eleverne i samlet trop til klasseværelserne, hvor der ventede dem en lang række praktiske informationer om det at være elev på Aalborg Katedralskole.

Førstedagen bød også på en lang række aktiviteter på skolens område. Alle aktiviteter havde til formål at ryste eleverne sammen og gøre dem trygge ved at gå på vores skole.

Ved 15.10-tiden lakkede førstedagen mod enden, og de nye elever kunne forlade skolen – fyldt op med nye indtryk og forhåbentlig med godt mod på de fremtidige 2-3 år på Aalborg Katedralskole.