aalkat_print_icon.gif

Uddannelse i centrum

Nyhed

06.05.2019

478 års fødselsdag


Ca. 700 elever, lærere og tidligere elever var fredag den 26. april mødt op til fødselsdagsfest på Aalborg Katedralskole.

2.g-klasserne havde vanen tro udtænkt og dekoreret et overdådigt udbud af temabarer, hvor ordet BAR indgik i alle temaerne. Opfindsomheden var stor – godt hjulpet på vej af chancen for at vinde en gang pizza til hele klassen – til dem, der kunne fremvise den mest opfindsomme og originale bar.

Stemningen var rigtig god hele aftenen igennem, hvor Aalborg Katedralskoles Diskoband lagde nye alen til deres efterhånden legendariske ry som festband, og endelig bød aftenen på en eksklusiv optræden fra et særdeles kyndigt lærerband.

Ved morgensamlingen den 2. maj kunne spændingen udløses: stort til lykke til 2.y, som med bartemaet Hakuta Meta-Bar blev vinderen af fødselsdagskonkurrencen.