Uddannelse i centrum

Nyhed

24.04.2018

Tre Aalkat-elever deltager i Forskerspirer-projekt


Så er årets ”Forskerspirer”-projekt skudt i gang med et stort møde på KU i København søndag den 22. april og mandag den 23. april. Her mødtes projektets ca. 270 deltagere for at lære om, hvordan man arbejder akademisk og akademia i det hele taget.

Som det eneste nordjyske gymnasium deltager Katedralskolen med 3 elever i år: Rosa Jespersen fra 2.z, Ingrid Møller fra 2.b og Christian Engelbrecht fra 2.y. De arbejder på at få beskrevet, hvordan man kan forske i henholdsvis ”plantevækst i rummet”, ”hvordan verdens plastikforbrug kan nedsættes” og ”kvantemekanik og sorte huller”.

Det er derfor ikke så underligt, at de var godt trætte i hovederne, da de satte benene i Ålborg lufthavn mandag aften. Men dygtige har de været, og det var en stor fornøjelse at være på tur med dem. Nu er næste store opgave for spirerne, at finde forskere de kan arbejde sammen med i den videre beskrivelse af deres forskningsprojekter.

Du kan læse mere om det landsdækkende forskerspirer-projekt her: http://forskerspirer.ku.dk/