aalkat_print_icon.gif

Uddannelse i centrum

Nyhed

05.02.2018

Smøgerne kvittes


En gruppe Aalkat-elever har besluttet sig for at lægge smøgerne på hylden. Til at hjælpe sig hermed har de Gitte Larsen – sundhedsvejleder fra Aalborg Kommune.

Gittes rygestopkursus på Aalborg Katedralskole løber over 6 gange. Første gang var den 1. februar – sidste gang i ugen op til Påskeferien. 45 minutter ad gangen.

På kurset får eleverne forslag til, hvad der kan gøres for at stoppe med at ryge, ligesom eleverne får viden om afhængighed og de positive konsekvenser for unge af et rygestop – uden dog at blive alt for moraliserende.

Eleverne har hver især kortlagt deres egne rygevaner, der bliver koblet til Gittes gode råd og sidst men ikke mindst til samtalen i gruppen, der fokuserer på den enkelte elevs erfaring med rygestoppet siden sidste kursusgang. Erfaringsudveksling og støtte fra de andre i gruppen – og Gitte - er således en væsentlig del af rygestopkurset.

Kurset udbydes igen i efteråret 2018. Hvornår vil fremgå af Lectio.