Uddannelse i centrum

Nyhed

23.06.2017

Dimission 2017


Aalborg Katedralskole ønsker alle 316 nye studenter (stx'ere og hf'ere) til lykke med veloverstået eksamen. Eksamensbeviserne blev - traditionen tro - overrakt i Aalborg Kongres & Kulturcenter, i dag fredag den 23. juni.

Udover rektors dimissionstale, var der taler ved 25-års jubilar Torsten Kjølby Nielsen, 50-års jubilar Britta Kyvsgaard og studentertale ved Emil Sondaj Hansen. Kammerkoret og musikeleverne stod for de musiske indslag.

Dagen sluttede med tildeling af legater til tidligere elever og en række af årgangens nuværende dygtige dimittenter. Og de nye studenter - og vi andre - har grund til at være stolte. Dette års studenter fik et højere gennemsnit end sidste års afgangselever, der oven i købet opnåede det bedste gennemsnit i Nordjylland.

Klik her for at se navnene på alle årets 316 studenter.