Uddannelse i centrum

Nyhed

07.02.2017

Til lykke til Katrine og Hanna


Et stort til lykke til Katrine Søndergaard Sørensen, 3.b og Hanna Rosborg Thornval, 3.c, der begge fik en flot 2. plads i sprogkonkurrencen i henholdsvis tysk og fransk ved årets sprogcamp i Hjørring.

Sprogcampen fandt sted på Hjørring Gymnasium i weekenden den 27.- 29. januar, og der deltog seks af skolens talentfulde engelsk-, fransk- og tyskelever.

Hele weekenden stod udelukkede i sprogenes tegn. Sammen med knap 180 andre gymnasieelever fra 41 andre gymnasier arbejdede eleverne med sprog på mange måder, bl.a. oplæg fra universitetslærere og -studerende fra AAU, arbejde med kropssprog og dans samt en lang række sproglige konkurrencer.

Det var sjette gang, at Hjørring Gymnasium og Aalborg Universitet var gået sammen om at give et tilbud til dygtige sprogelever fra hele landet og sætte fokus på fremmedsprogenes betydning i en globaliseret verden.